Brygning er en del af enhver kaffetilberedningsmetode: det er det tidspunkt, hvor vandet (eller dampen) er i kontakt med grunden. Det er et generisk udtryk.

Percolation vil dog kun blive brugt, når man laver percolator kaffe. Du taler for eksempel ikke om perkoleringstid, når du fremstiller espresso. Jeg vil ikke bruge det som et generisk udtryk.

I kaffeverdenen er de to udtryk dybest set udskiftelige - så længe du taler om vand, der passerer gennem kaffe, og at det også føres gennem en slags filtrering.

Percolation by definition er ekstraktion af et stof ved at føre vand gennem det. Din bryggetid er det tidspunkt, hvor dit vand er i kontakt med dit kaffegrums. Jeg ville aldrig sige, at min franske presses perkolationstid er 4 minutter, fordi du aldrig rigtig filtrerer den. Men du kan tale om enhver anden ikke-fuldt nedsænket brygningsmetode med begge udtryk, endda espresso! Espresso filtreres trods alt, og vand trænger igennem den.

For mig er en percolator bare en mekanisme. Du har et varmelegeme i bunden, et rør og en kontrolværdi. Vandet kommer ind i røret, og noget af vandet fordampes, og det skubber det varme vand op til toppen. De har ingen pumpe. Denne stil kaffemaskine kaldes en percolator. Derfra blev udtrykket brugt på mange måder.

I en akademisk artikel (på engelsk og skrevet af to italienske forfattere) er espresso-tilberedning opdelt i disse tre trin:

• Formaling af ristet kaffe
• Kaffe pulverdosering og -stampning
• Brygning (mere korrekt percolation)

I resten af ​​dokumentet foretrækkes percolation. Ifølge dette virker Erics første hypotese i hans spørgsmål om tekniske dokumenter korrekt.